Nyholm og Mastekranen

Efterhånden som København voksede, var det ikke hensigtsmæssigt at have orlogsflåden liggende midt i byen, som den havde gjort siden 1500-tallet. De mange skibe, der var bygget af træ, udgjorde en stor brandfare, og det var kutyme at sømændene om bord smed deres affald af alle slags direkte i havnen, hvilket havde en negativ indflydelse på byens sundhedstilstand.

I 1680 begyndte man derfor at gennemføre en plan om at flytte flåden uden for byen. Ansvarlig for denne var admiral Niels Juel. Man begyndte at sænke udrangerede skibe, fyldt med sten. I 1685 byggede man ud fra Christianshavn et forsvarsanlæg bestående af en vold med syv bastioner, der eksisterer endnu. Den nordligste bastion var Charlotte Amalies Bastion, og nord for denne blev der etableret to kanonbatterier, Batteriet Quintus og Batteriet Neptunus. Det sidste navn stammede fra det sænkede skib, som var grundlaget for batteriet. Dette batteri blev senere omdøbt til Christiani Sixti Batteri, i dag kendt som Batteriet Sixtus. Man fortsatte med at sænke udrangerede orlogsskibe i området, og mellem disse fyldte man op med mudder fra havnen samt affald fra Københavns gader. På denne måde opstod den ø, som fik navnet Nyholm. Ved dens nordlige ende sænkede man linieskibet Elefanten i en 90 graders vinkel på øen. Den har i mange år været landfast med Nyholm og opfattes i dag som en mole, ikke som en ø. Det store vandareal mellem Nyholm og Sjælland blev kaldt “Flådens Leje”.

På Nyholm anlagde man beddinger til bygning af orlogsskibe, og det første skib, som blev søsat fra Nyholm, var linjeskibet Dannebrog i 1692. Efterhånden flyttede byggeriet af alle de store skibe til Nyholm, og på flådestation Gammelholm byggedes der derefter kun mindre skibe, men Flåden bibeholdt området helt frem til midten af 1800-tallet.Det sidste skib, bygget på Nyholm, løb af stabelen i 1918, hvorefter skibsbyggeriet og en række værksteder blev flyttet til Dokøen.

Mastekranen

Masterkranen bliver af mange kaldt “Christan IV’s mastekran”, men dette er ikke korrekt. Christian IV lod mange bygninger bygge i København, men han havde intet med mastekranen eller Holmen i øvrigt at gøre. Christian IV døde i 1648, og Holmen blev som tidligere nævnt først grundlagt i 1680. Og mastekranen er først bygget i 1749, mere end 100 år efter Christian IV’s død.

Kranen er bygget helt af træ, og muren rundt omkring er kun en skal, der beskytter træværket mod vind og vejr. Hvis man ser op på udlæggeren, kan man se, at denne tilsyneladende er surret sammen med tjæret tovværk. Og sådan var det også tidligere for dels at gøre kranen mere elastisk og dels for at undgå, at jernbolte skulle svække træværket.

I dag er den dog forstærket med stålbolte under surringerne. Fra kranens top hejste man om dagen et flag, om natten en rød lanterne, når der var stormvarsel, og kranen blev derfor kaldt “messedrengenes skræk”. Kranen blev betjent af matroskorpset og blev brugt til kølhaling af skibe og isætning af master.

På Christiansholm stod en tilsvarende kran, som blev anvendt af søartilleriet til ombordtagning af kanoner. Denne blev revet ned i 1867. Mastekranens arkitekt er Philip de Lange, der har tegnet mange bygninger på Holmen.