Fregatten Peder Skram

Fregatten Peder Skram

Søværnet og den kolde krig

Oplev livet ombord i Flådens flagskib under Den kolde krig. Se hvordan den menige besætning boede på banjerne og officererne i deres lukafer. Se hvor de arbejdede. Besøg skibshospitalet, hvor skibslægen er i gang med at operere. Kik ind i vaskeriet, arresten. Besøg kabyssen, hvor kokkene lavede mad til 180 besætningsmedlemmer. Besøg fregattens maskinkontrolrumog de fem maskinrum. Se fregattens operationsrum, hvorfra eskadrechefen og hans stab skulle lede forsvaret af Danmark. Gå ind i radiostationen og styrehuset.

Oplev den storslåede udsigt over Københavns Havn fra fregattens åbne bro. Kravl ind i det store kanontårn. Prøv at betjene fregattens 20 mm og 40 mm kanoner. Løft på granaterne, rør ved missiler og torpedoer eller se den enestående samling af skibsmodeller fra Den kolde Krig. Besøg udstillingerne om livet ombord, våbensystemerne og Den kolde Krig, hvor bl.a. tidl. Udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen fortæller om denne spændende periode i Danmarks historien.

Fregatten Peder Skram. 1975.

Flagskib under den kolde krig
Under den kolde krig var fregatterne Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle Fregatten flådens kommandoskib. Herfra ville den danske og vesttyske flådes invasionsforsvar af Nordvesttyskland, Sjælland og Lolland-Falster blive ledet. Peder Skram var også i stand til selv at deltage i forsvaret i Danmark og var til opgaven udrustet med både kanoner, missiler og torpedoer. Derudover var fregatterne hurtige og velsejlede, bl.a. i kraft af deres maskineri, hvor de var de første større orlogsskib med en kombination af gasturbiner og dieselmotorer med stilbare skrueblade til at regulere farten.

I 1982 blev Peder Skram verdenskendte i Danmark, da et Harpoon-missil ved en fejl blev affyret fra fregatten. Missilet detonerede i et sommerhusområde i Lumsås ved Sjællands Odde. Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalt ødelagt og 130 andre beskadiget. Ingen mennesker kom heldigvis til skade. Læs mere på www.pederskram.dk

Interesserer du dig for fregatter og ønsker du at blive medlem Fregatten Peder Skrams venner, så kontakt www.pederskram.dk

Har du lyst til at blive frivillig, enten som medlem af det tekniske team eller som guide, så skriv til info@pederskram.dk eller ring på telefon 32 57 13 16, alle hverdage mellem klokken 10 og 14.